House of Dreams er et kontorfællesskab, hvor flere virksomheder deler deres hverdag på tværs af forskellige arbejdsrutiner og mødetider. Der er derfor et stort flow af medarbejdere og kunder, der hver dag passerer dørene. Derfor var der brug for en nem og fleksibel låseløsning, som kunne integreres i de forskellige virksomheders behov.
Et vigtigt behov for House of Dreams var bl.a., at medarbejderne på tværs af virksomhederne kunne have fri adgang til at komme og gå på forskudte tidspunkter.
Låsesmed Amager vurderede derfor, at den optimale løsning her var at installere SMARTair trådløse låsesystem, hvor man via en brik nemt og berøringsfrit kan få adgang til bygningen uden brug af hverken nøgler eller kode. Enhver SMARTair-enhed er desuden udstyret med en unik kode, som indeholder oplysninger om, hvilke brikker der er godkendt til passage.
Låsesystemet kan installeres ved et ubegrænset antal døre, hvortil den samme brik kan anvendes, så medarbejderne slipper for at skulle bære på flere nøgler eller huske forskellige koder. Af den årsag var netop SMARTair-låsesystemet velegnet til House of Dreams med dets mange medarbejdere og forskellige indgange.